Sandplay i Skolen

Sandplay i skolen
Børnene er samfundets vigtigste ressource og den virkelighed vi skaber for børnene i dag, får indflydelse på det fremtids samfund vi siden hen får.

I vores del af verden, er skolen med dens ramme og indhold en væsentlig medskaber på den virkelighed børnene bliver præsenteret for. Derfor indgår skolens opgave i alle politiske og filosofiske fremtidsdrømme som en vigtig brik, og der vil til alle tider være nye krav og ønsker til hvilke emner skolerne skal tage fat på, og hvilke evner og færdigheder skolerne skal udvikle hos børnene.

For mig er det ikke et spørgsmål om et enten eller, når debatten til tider placerer faglighed og personlig udvikling som modpoler. Et barn der er trygt og i balance kan udnytte sin energi til at lære nyt, og det at lære nyt giver energi og forøgelse af selvtilliden. Det optimale miljø for menneskelig vækst opnås i den rette blanding af selvværd i form af at føle sig anerkendt, værdsat, at høre til, og selvtillid i form af oplevelsen af at kunne præstere.
Drømmen om det gode børneliv er vi som forældre og professionelle i skolerne fælles om. Man vælger at blive lærer eller pædagog fordi man ønsker at bidrage til at skabe et godt udviklingsmiljø for børnene, og som forældre sender vi det dyrebareste, vi har, ud i livets skole, med håbet om, at de vil blive taget godt imod der og hjulpet på vej.

Alle levende skabninger er unikke, og der er ikke to børn, der har nøjagtig samme behov og udfordringer. Måden vi tager imod dem, støtter dem og udfordrer dem på, er af samme grund nødt til at være lige så forskellig som børnene selv. Skolen skal derfor have mange handlemuligheder i bestræbelsen på at styrke børnenes trivsel.

Beslutningen om at skolen skal være inkluderende, så alle børn uanset deres særlige behov skal kunne være en del af fællesskabet er efter min mening en rigtig god beslutning. De fleste børn kan med den rette støtte og udfordring nyde gavn af at have en plads i det store fællesskab, men disse børns særlige behov gør bare kravet til skolerne større, med hensyn til at have en bred vifte af handlemuligheder.
På Løgstrup Skole har jeg gennem de sidste 10 år haft mulighed for sammen med ledelse og personale at udvikle en bred vifte af handlemuligheder til gavn for børn, forældre og personale.

I denne sammenhæng vil jeg gerne fremhæve indførelsen af Sandplay på skolen.
Sandplay er udviklet af Dora Kalff på baggrund af Jungs Psykoanalyse. Den Jungianske sandplay kombineret med NLP redskaberne er, for underbevidstheden, en effektiv og blid måde at bearbejde de problematikker, der eventuelt findes der.

I sandplay arbejder man i vådt og tørt sand i små kasser i bordhøjde. Det billede der derved skabes i sandkassen kan suppleres med figurer. Figurerne der står på hylder, hvor man vælger ud fra, hvad man får øje på, symboliserer det indre og ydre liv.
Sandplay er for både børn og voksne stærkt “Jeg-skabende”. At arbejde med at skabe sandbillederne styrker selvværdet, ved at understøtte oplevelsen af at ressourcerne, der skal bringe en der hen, hvor man ønsker dig, findes tilgængelige i en selv.

Det fremmer håb og handlemuligheder at arbejde med sandet og figurerne, fordi man der igennem oplever, at det ubevidste sind kan konstruere nye løsninger og muligheder. Man er ikke altid herre over, hvad der sker i ens liv, men man vælger selv, hvordan man vil forholde sig til det der sker.
På Løgstrup Skole er der lavet et Sandplay rum med sandkasser og figurer. Sandplay har gennem de sidste 7 år været en del af skolens handlemuligheder i forhold til at fremme elevernes trivsel.
Når skolens personale i samråd med forældrene oplever, at barnets indlæring, personlige udvikling eller almene velbefindende er i uballance, er det vigtigt at hjælpe barnet, til enten at leve med det der er, hvis det er et vilkår, der ikke kan ændres, eller at finde barnets ressourcer og redskaber til at ændre det, barnet selv har indflydelse på.

Hvis barnet f.eks. har en diagnose eller en anden problematik, har det brug for støtte til at danne et selvværd, der kan yde modvægt mod de mange gange, barnet vil opleve at livet er svært. Samt hjælp til at se de fortrin og ressourcer barnet har.

Selv i et almindeligt børneliv kan der både på hjemmefronten og i skolen opstå problemer, der spærrer for indlæring og velbefindende. Det kan være sygdom, dødsfald, skilsmisse, kammeratskabskonflikter og præstationspres. Hvis barnet kommer ud for

oplevelser af denne karakter, har det brug for at blive

taget alvorligt, og det har brug for hjælp til at komme videre, så det ikke oplever, at problemet ligger hos dem selv, fordi de er forkerte. Til gengæld er det ofte let at hjælpe barnet “op på sporet igen”, hvis hjælpen gives medens problemet er småt.
Det var denne indsigt der gjorde, at der på Løgstrup Skole blev sat ind med uddannelse til hele personalet i forhold til at styrke kommunikationen med børnene og mellem de voksne i børnenes verden. Til støtte for den primære kommunikation mellem børn og voksne, er der satset på uddannelse af en flok lærere og pædagoger, der har særlig interesse og talent for at støtte børnenes trivsel. I den sammenhæng har man valgt at uddanne 6 lærere og pædagoger fordelt ud over skolens afdelinger i Pædagogisk Sandplay.

På Løgstrup Skole er det derfor en naturlig del af hverdagen, at en problematik kan løses med Sandplay. Denne mulighed er værdsat af personalet, af forældrene og af børnene i skolen.
Ud fra den erfarring der er skabt ved at indføre Sandplay på Løgstrup Skole, kan jeg kun anbefale dette redskab til fremme af inklusion og trivsel på alle skole.

Som genvej til en Sandplaysamling eller som et transportabelt supplement til et Sandplayrum kan jeg anbefale et sæt WholeWorldPlay.
Hvor gerne vi vil kunne komme børnene imøde med vejledning, støtte og hjælp til at udvikle et godt barneliv, ungdomsliv og siden voksenliv, kan vi ikke altid få øje på barnets virkelige behov, og det kan endda ofte være skjult for barnet selv. Dygtig kommunikation, som vi kender det, henvender sig hovedsageligt til intellektet, til barnets kognitive del. Sandplay benytter sig i lighed med kunst og poesi af “Hjertesproget”, det er det ubevidste lag i sindet, vi får kommunikeret med, når vi skaber vore billeder i sandet. Kombinerer vi derfor det “Kognitive” sprog med “Hjertesproget”, så har vi langt større mulighed for at forstå hinanden.

Sandplay bør derfor være et tilgængeligt kommunikationsmiddel for børn og voksne på alle skoler.
Majbrith Annesen

Psykoterapeut og

Tidligere leder i folkeskolen